Arbejdermuseet
Forside / Medlemstilbud og -fordele / Arbejdermuseet
Tag en gratis tur på Arbejdermuseet
Som medlem af FKF kan du opleve Arbejdermuseet helt gratis – og du må endda tage en ledsager med uden ekstra omkostninger. Børn og unge under 18 år har også gratis adgang.
Ordningen gælder alle årets dage, så du har rig mulighed for at udforske museets spændende udstillinger, historiske fortællinger og aktiviteter for både børn og voksne.
For at benytte medlemsfordelen skal du blot hente et FKF-medlemskort på FKF’s kontor på Rådhuset, 5. sal, værelse 36.
På Arbejdermuseets hjemmeside kan du læse mere om aktuelle udstillinger, arrangementer og åbningstider.
God fornøjelse med en spændende oplevelse i hjertet af dansk arbejderhistorie.
Dine medlemsfordele på Arbejdermuseet
Som medlem af FKF får du adgang til en række attraktive fordele på Arbejdermuseet:
Gratis adgang for dig og en ledsager
Tag en person efter eget valg med på museet – helt gratis. Det kan være din partner, en ven, et familiemedlem eller en kollega. Børn og unge under 18 år har altid gratis adgang.
10% rabat i museumsbutikken
Gå på opdagelse blandt bøger, plakater, legetøj, gaveartikler, søde fristelser og meget mere – og få 10 % medlemsrabat på dine køb.
10 % rabat i Kaffebaren
Tag en pause i den hyggelige kaffebar, indrettet i autentisk 1950’er-stil. Her kan du nyde kaffe med eller uden Rich’s, kiksekage og andre lækkerier med medlemsrabat.
15 % rabat på leje af festlokaler
Skal du holde bryllup, konfirmation, reception, fødselsdag eller en anden særlig begivenhed?
Som FKF-medlem får du 15 % rabat på leje af Arbejdermuseets smukke og historiske lokaler. Rabatten gælder ikke for forplejning.