Hvis du er forhindret i at møde
Under en konflikt kan der opstå situationer, hvor du ikke kan møde ind til registrering.
Her kan du se, hvordan du er stillet i de mest almindelige tilfælde.
Barns sygdom:
Bliver dit barn syg under konflikten, skal du kontakte FKF
Barsel:
Hvis du er på barsel, fortsætter din barsel som normalt. Du skal dog selv søge barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.
I den del af barselsorloven, hvor du har ret til fuld løn, vil barselsdagpengene blive suppleret med konfliktunderstøttelse.
Ferie:
Hvis du allerede er på ferie, eller din ferie begynder samtidig med konfliktens start, har du ret til at afholde ferien som planlagt.
Ferie, der ligger ud over dette, bliver som udgangspunkt aflyst under konflikten.
Opsigelse:
Hvis du er i en opsigelsesperiode, deltager du i konflikten på lige fod med andre FKF-medlemmer.
Hvis din opsigelsesperiode udløber under konflikten, skal du tilmelde dig Jobcentret. Herefter er du ikke længere omfattet af konflikten.
Sygdom:
Hvis du er sygemeldt ved konfliktens start, er du omfattet fra første dag.
Når du bliver rask, skal du møde op og deltage i de aktiviteter, som FKF sætter i gang.
Øvrige forhindringer:
Hvis du er forhindret i at møde af andre årsager, skal du kontakte FKF på telefon +45 28 60 39 22.